Harzen

Min kæreste og jeg havde hørt om Harzen gennem et par venner og var blevet smaskforelskede i området allerede første gang vi var dernede, og derfor fast besluttet på at vende tilbage. At finde en uge uden for højsæsonen, hvor vi begge havde tid, viste sig dog at være svært, så vi endte med en 5-dagestur i midten af juni. Vi brugte én dag på at køre derned i bil, men ville splitte hjemvejen op i etaper, så vi både kunne nå forbi Rammelsberg Malmmine og Heide Park. Det gav os ca. 2,5 dag tilbage at vandre i.

Ved hjælp af vandrekortene med indtegnede stempelsteder, som vi havde fra vores første besøg i Harzen, havde vi planlagt en rute hjemmefra, der ville skaffe os 18 nye stempler i jagten på den næste vandrenål i rækken, “Harzer Wanderkönig”. Målet var et område mellem Bad Harzburg, Brocken og Ilseburg.

Fra campingpladsen i Göttingerode kørte vi om morgenen mod udkanten af Bad Harzburg for at gå de ca. 1,7 kilometer ind og hente stemplet ved Elfenstein på vejen mod Radau Wasserfall, hvorfra vi ville begynde den egentlige vandretur. Første udfordring bestod i at finde en parkeringsplads nogenlunde tæt på stisystemet ind til toppen af Elfenstein, men det lykkedes ved enden af “Am Silberborn”. Derfra gik det nemt med at finde vejen. Elfenstein er en klippeformation i udkanten af Bad Harzburg og har fået sit navn fra middelalderlig overtro: Dengang var det velkendt, at klippeformationen var bosted for elvere, alfer og deslige. I dag kan man nyde synet ud over Bad Harzburg fra toppen af klipperne.

Efter at have passeret dæmningen kom vi ind på nogle mindre grus- og jordstier af den spændende slags, der er gennemskåret af trærødder og oversået med visne grannåle, som giver plads til et mylder af liv i skovunden – en ændring i terrænet, mine fødder er yderst taknemlige for. Uden den konstante svien fra vablerne gik det nemmere med at nyde udsigten over Eckerstausee. På en klar dag er der en fantastisk udsigt, og du vil tydeligt kunne genkende antennemasten på Brocken (Bloksbjerg), Harzens højeste bjerg. Om efteråret er der specielt skøn udsigt med skovenes rød-grøn-gule farvespil.

Vi fulgte Eckerstausee i sydøstgående retning og drejede af mod Scharfenstein, mens vi nød skoven og naturen omkring os, som vi havde stort set for os selv, idet vi også var afsted uden for tyskernes sommerferie.

Kort før kl. 17.00 er vi nået frem til rangerstationen og Scharfenstein, der tidligere har været central for områdets forstarbejde og kaserne for grænsetropperne i DDR. I dag er den blevet bygget om til cafeteria for sultne vandrere. Det er dog så sent på dagen, at den har lukket, så vi stopper kun kort op for at finde stempelkassen uden mistanke om, at der er noget galt. Vi har kun stået stille et øjeblik, før vi bliver overfaldet af en sværm sultne mitter, der lader til at synes, at vi er verdens bedste bytte. Av! Det er stadig så tidligt på sæsonen, at ingen af os har tænkt på myggemiddel, så vi må leve med de kløende stik til vi er tilbage i byen om knapt 2 døgn.

Med følelsen af at ligne en grim parodi på et par kung fu-kæmpere, skynder vi os at stemple vores hæfter og komme videre, men mitterne synes at følge med. Det er lunt og lummert i vejret, og så snart vi har stået stille i bare 10 sekunder, er de små blodsultne bæster over os. Til gengæld et det motiverende for at holde et vist tempo: Efter 1 time og 45 minutter er vi nået knapt 6 kilometer og 2 stempelsteder videre i det kuperede terræn. Trætte og sultne, men endeligt nogenlunde uden for mitte-land, bliver vi enige om at stoppe op ved det nærliggende læskur, pleje vores rumlende maver og så give den en skalle mere efter aftensmaden.

Fra Scharfenstein mod Stempelsbuche og Bremerhütte havde vi været igennem endnu en “ny” del af Harzen: Frisk og frodig granskov var gået over i noget, der lignede død og ødelæggelse. Dette stykke af skoven var dødt, og de blege, døde stammer rejste sig som nøgne skeletter overalt. Nogle steder havde forstarbejderne været i gang med deres arbejde for nyligt, og brede traktorspor skar sig som store ar gennem den bløde skovbund.

Som mange andre steder i Harzen, har dette område af nåleskoven været offer for barkbillen, en lille bille, der lever i barken og de yderste lag på stammen i gamle og svækkede træer. I mange år har man i Harzen kæmpet kampen mod billen, der stadig angriber flere og flere træer. Klimaforandringer og for tæt vækst fra tidligere tiders rovdrift på skoven svækker nåletræerne og får store stykker skov til at “kollapse”. På sigt vil der opstå ny skov, muligvis med andre træsorter, men indtil da kan man overalt i Harzen støde på disse småuhyggelige stykker af død skov.

Efter endt aftensmad fortsatte vi turen med fornyet energi. Vores mål var at nå 4 kilometer mere for at få overstået den stejleste del af turen: En stigning på ca. 260 m (fra 650 m til 910 m højde) over 3,7 km. Jeg fandt det enormt fristende bare at blive i det lille læskur, hvor vi havde spist aftensmad, for ikke at skulle gå mere i dag på mine trætte og ømme fødder, men tanken om alternativt at skulle starte morgendagen med sådan en stigning fik hurtigt motiveret mig til at gå videre. Heldigvis var vi igen på vej ind i en frisk del af Harzen, og kunne nyde det frodige, grønne buskads omkring os.

Oppe på toppen af plateauet stødte vi imidlertid på vores næste udfordring: På vores kort var indtegnet et læskur, men i tusmørket kunne vi ikke finde det. Efter en halv times søgen uden held gav vi op og priste os lykkelige for, at vi havde været forudseende nok til at tage en tarp med. Vi fik sat en fin lille bivuak op et passende sted i vejkanten og lagde os trætte til rette i poserne.

Højdeprofil – dag 1. Se kort over ruten her.

Stempelsteder på denne etape: Nr. 120 Elfenstein (bil) – nr. 169 Molkenhaus – nr. 1 Eckertalsperre – nr. 2 Scharfenstein Rangerstation – nr. 8 Stempelsbuche – nr. 6 Bremer Hütte – nr. 22 Gelber Brink – nr. 10 Grosse Zeterklippe.

• Der er ikke mulighed for at tanke vand undervejs, andet end ved caféerne rundt omkring (vi passerede 3 undervejs, inkl. den ved Radau Wasserfall), så det er vigtigt at have rigeligt med vand med.
• Terrænet er varieret, så en god og velsiddende støvle med en halvstiv sål vil være det bedste valg.
• Harzen kan blive ramt af meget kraftige tordenbyger, så en vandtæt jakke og regnslag til tasken er et must!
• Vil du ikke overnatte ude, men i stedet tage dagsture ud for at få stemplerne eller opleve området, kan du planlægge din tur via turplanlæggeren (den findes dog pt. kun på tysk).

• 1 sæt ekstra tøj (det var lunt i vejret, så i dette tilfælde zip-off-bukser, t-shirt, langærmet trøje og vandresokker).
• Toiletgrej: Tandbørste og tandpasta samt bioopløselig sæbe (fx denne fra Sea to Summit) og et lille kompakthåndklæde.
• Grundlæggende førstehjælpskit (vabelplaster, solcreme og mygge-/insektmiddel kan være en god idé at inkludere).
• Lommelygte.
• Vandrestøvler.
• Vandresandaler eller andet fodtøj til at skifte med om aftenen.
• Vandtæt og åndbar skaljakke.
• Liggeunderlag og sovepose.
• Spisegrej (tallerken, bestik, kop, viskestykke).
• Trangia.
• 2 L vandsystem (også kaldet drikkeblære eller vandsystem).
• 1 L drikkedunk.
• Frysetørret mad (2x morgenmad og 2x aftensmad pr. person samt 2 ekstra til frokost, hvis du ikke regner med at købe mad i caféerne undervejs).
• Snacks eller energibarer til mellemmåltiderne.