Island. Landmannalaugar. Et område fyldt med kontrastrige landskaber og farver vekslende fra sort over i rød og grøn til gyldent, hvidt og blåt. Et område så bjergtagende, at man ville kunne nyde udsigten i timevis uden at få nok. Et område jeg mener er et must-see, hvis man ikke har været det før.
Landmannalaugar betyder groft oversat “landmændenes varme kilde” og refererer til, at området for mange år siden tilhørte mændende i syd, som ofte kom her til for at fange vildfarne får om sommeren, og nød et dyk i de varme kilder om vinteren. Området er omkranset af calderaet fra Torfajökull, der blev dannet under Pleistocæn-tiden, og som rejser sig omkring 500 meter over det omgivende landskab. De flotte farver i området skyldes kemiske forandringer i magnaen.
For foden af en gammel lavastrøm ved den nordøstlige rand af calderaet ligger Brennisteinsalda Camping smukt i en lille, grøn oase med varme kilder, man kan bade i. På en kold og tåget sommerdag er det en velsignelse at hoppe i badetøjet og dase i kilderne, der på grund af tilstrømmende koldt vand varierer i temperatur, så man selv kan udsøge sig et passende varmt sted.
Campingpladsen ligger ca. 4 timers kørsel fra Reykjavik, så vi brugte en dag på at komme frem, slappe af og nyde de varme kilder. Fra pladsen er det også muligt at komme på en times ridetur rundt i området og se de dele, man ikke umiddelbart kommer igennem på ruten mod Þórsmörk.
Dag 1 (etape 1+2): Landmannalaugar - Álftavatn (24 km)
Det føles lidt som at blive pakket ind i vat og gå rundt i sin egen verden. Man kan ikke andet end at følge fodsporende fra dem, der har gået her før os – det er det eneste vi kan se.
Klokken er tidligt om morgenen. De fleste sover endnu, men vi er stået op for at komme tidligt afsted, så vi kan nå dagens rute på 24 km. Vi er en stor gruppe på i alt 17 personer (13 deltagere, 4 turledere), så der er nok at gøre med at få pakket, fordelt det sidste fællesgrej og spist morgenmad. Kl. 08:15 er vi endeligt klar til at gå.
Ruten til Þórsmörk er samlet set på ca. 54 km og er normalt inddelt i fire etaper, men da vi har travlt, fordi vi skal videre til Grønland, har vi valgt at tage turen på tre dage og således slå de første to etaper sammen. Men når vi har overstået dem, er vi også ovre det sværeste terræn.
Fra Brennisteinsalda Camping starter vi med at forcere lavastrømmen, der rejser sig som en stejl, sort mur i ca. 50 meters højde, kun få meter bag campingpladsen. Det er en tåget sommerdag med tendens til støvregn, som får de ni graders varme til at føles som to graders kulde, men terrænet er hårdt, så vi får varmen ved at gå. Bag disen kan vi skimte bjergenes farvespil, og mosset, der gror i den gamle lava, er så intenst grønt i farven, som jeg ikke kan huske jeg har set det før. Smukt og storslået, trods den rå dis, der omgiver os.
Efter at have krydset lavamarken går turen stejlt opad til Brennisteinsaldas top – en stigning på ca. 220 meter over en strækning på bare halvanden kilometer. På en klar dag ville anstrengelserne dog også mere end have kunnet betale sig hjem i form af den flotte udsigt fra plateauet nær toppen af bjerget: Under os strækker sig en frodig slette af gammelt lava omgivet af bjerge i alle regnbuens farver. Dertil kommer Brennisteinsalda selv, der har en af områdets flotteste og mest farverige bjergtoppe, omgivet af et dramatisk landskab fyldt med stinkende svovlkilder og rygende varme kilder, hvis hvide damp står i skarp kontrast til den sorte lavasten. Meget af dén udsigt havde vi desværre ikke på denne juli-dag, men for en, der for første gang så ægte lava, varme vandkilder og svovlkilder, var der også nok af andre ting at kigge på.
Fra Brennisteinsalda går ruten hele tiden lidt op og ned, men vi bevæger os stille og roligt højere og højere op, indtil vi når hytten ved Hrafntinnusker i ca. 1100 meters højde. Vi når hytten efter 4-5 timers vandring, men allerede midtvejs mellem Brennisteinsalda og Hrafntinnusker støder vi på is og sne, der endnu ikke er smeltet væk. Da vi når til hytten ved Hrafntinnusker er en pause og et varmt måltid mad derfor velkomment.
Efter en time hvil fortsætter vi ved nyt mod ud i sneen og isen. Tågen danner et tykt, hvidt lag omkring os, så vi ikke kan se andet end sneen, der strækker sig foran os. I horisonten kan man ane skyggerne af blotlagte klipper, som stikker frem i sneen. Det føles lidt som at blive pakket ind i vat og gå rundt i sin egen verden. Man kan ikke andet end at følge fodsporende fra dem, der har gået her før os – det er det eneste vi kan se.
Et par timer senere er sneen dog forsvundet, og tågen er blevet noget lettere. Pludselig står vi på randen af calderaet og kan se ned over de sort-grønne sletter af basalt, genneskåret af dybe furer, hvor vandløb og floder i tidens løb har spist sig gennem underlaget. I horisonten kan vi se starten på en sø, som må være Álfavatn, der på nuværende tidspunkt kun er fire kilometer væk. Med ømme fødder og knæ efter dagens hårde terræn, er det en trøst at vide, at resten af turen mod vores næste overnatningssted er forholdsvist flad, når vi først er kommet ned fra calderaet.
Omkring kl. 19:30 er vi endeligt fremme ved Álftavatn, kan slå teltene og fødderne op og nyde en bid aftensmad. Vejret er stadig råkoldt og regnfuldt, så de fleste vælger at krybe i posen efter aftensmaden.
Dag 2 (etape 3): Álftavatn – Botnar (Emstrur) (15 km)
Jeg forestiller mig, at det må være lidt som at gå på månen, mens vi krydser “ørkenen”.
Kl. 07:00 lyder vækkeuret, og vi kan slå øjnene op til en lavu, hvor vandet i løbet af natten er rendt ind og har gennemblødt de flestes liggeunderlag og hvad der ellers har haft kontakt til gulvdugen. En god grund til altid at pakke sit ekstra tøj i en vandtæt pose! Nå, vejret så ellers ud til at blive pænt, så lavuen blev tømt og liggeunderlag og soveposer lagt til tørre på omkringliggende sten mens vi spiste morgenmad.
Et par timer senere er vi klar til at gå. Dagens etape er på ca. 15 km og krydser bl.a. Mýrdalssandur, et ørkenlignende område opstået som følge af udbrud fra vulkanen Katla, der ligger godt gemt under Mýrdalsjökulls kappe af is og sne.
I starten er terrænet frodigt og gennemskåret en en hel del mindre vandløb, som er nemme at forcere, men kort efter middag når vil til et regulært vadested. Af kommer sko og strømper, og vi bliver sendt over tre og tre, efterhånden som vi er klar. Jeg kan mærke strømmen rive i mine ben, men der sker heldigvis ikke noget. Vi er sikre, når vi ikke går alene over. En i gruppen bag mig har kun klipklapper på og må sige farvel til den ene, som ryger af og hastigt flyder vestpå med strømmen. Der bliver grinet højt, og der er sågar en, der starter en indsamling af småpenge, så den uheldige kan købe sig et par nye klipklapper, når vi når til Grønland.
Ikke lang tid efter når vi Mýdalssandur. Omkranset af bjerge i horisonten strækker sort sand sig så langt øjet rækker – på én gang et fantastisk flot og skræmmende syn. Jeg forestiller mig, at det må være lidt som at gå på månen, mens vi krydser “ørkenen”. Underligt nok er der stadig blomster, der er i stand til at gro her: Flotte hvide er de, med lyserødlig bund og gule støvdragere.
I kanten af Mýrdalssandur på den sydvestlige side ligger hytten i Botnar/Emstrur, hvor vi gør holdt for natten. Det er blæst op i løbet af dagen, så at få den høje lavu sat op er lidt problematisk, men lykkes ved at lægge store sten på teltdugens kanter, så de ikke blæser op.
Dag 3 (etape 4): Ermstrur (Botnar) – Húsadalur (Þórsmörk) (15 km)
Jeg må stoppe op et øjeblik og indsnuse den friske duft af birkeskov. Vi har nået naturreservatet Þórsmörk, der er mindst lige så forbløffende og flot som resten af turens forskellige landskaber.
Kl. 03:45: Jeg er vågnet til lyden fra fire-fem stykker af de andre, der ligger og snakker dæmpet sammen. Vinden suser og rusker i teltet, og da jeg åbner øjenene kan jeg se midterstangen stå og vibrere og siderne blafre, da de har revet sig løs fra stenene i vinden. “Shit,” tænker jeg, “den vælter jo om lidt!”, men i det samme er de andre på vej ud af poserne for at sikre lavuen igen og lægge flere sten på siderne. Efter ca. tre kvarter er de i poserne igen, men jeg kan ikke sove. Jeg vender og drejer mig flere gange indtil det pludselig begynder at regne som et lyn fra en klar himmel. Det står ned i stride strømme, og lyden af regnens trommen på teltdugen får mig hurtigt lullet i søvn igen.
Blot et par timer senere bliver vi vækket af den ene turleder. Regnen står stadig ned i stænger, så vi får besked på at pakke alt sammen inde i teltet og så komme op under halvtaget ved hytten bagefter for at lave morgenmad.
Det mærkes jeg ikke har gået så hårdt til før, som vi har gjort det på denne tur. Jeg skal huske langt tilbage før jeg kan huske at have haft så ømme lårmuskler, som jeg har her til morgen. Regnen dæmper sig efterhånden, men vinden er stadig lige hård. Flere gange, når vi går på bakkekammene, føler jeg, at jeg er ved at blæse ud over kanten, hvis vinden kommer fra den rigtige vinkel. Lettere ubehageligt. På et tidspunkt kommer vi til en kløft med en hængebro over, hvor vinden står lige imod os. Med mine små 50 kg + 15 kg oppakning og genstridige lårmuskler, har jeg så svært ved at komme over, at en af de andre må tage mig i hånden og hjælpe mig det sidste stykke over. Efterfølgende tog bevoksningen dog til igen, så det var nemmere at finde lidt ly for blæsten, der gradvist også løjede af.
Lidt ud på eftermiddagen er vi nået til en smeltevandsflod, der deler sig i flere grene, og som vi ikke umiddelbart kan komme over uden først at smide sko og bukser. Vi beslutter at holde frokost først og samle energi til at komme over med, da de fleste på nuværende tidspunkt er godt trætte. Friske bliver vi dog ligemeget hvad, så snart vi sætter fødderne i det kolde vand. Det er ikke mere end et par grader varmt og når mig til midt på lårene – og nogen vinterbader er jeg bestemt ikke!
Oppe igen, ovre skrænten på den anden side af floddalen, kommer vi ind i et frodigt, skovlignende område med træer og blomsterdækket bund, som synes intens i farven på grund af den nylige regn. Jeg må stoppe op et øjeblik og indsnuse den friske duft af birkeskov. Vi har nået naturreservatet Þórsmörk, der er mindst lige så forbløffende og flot som resten af turens forskellige landskaber.
Efter et par kilometer når vi hytten i Húsadalur, som ligger flot ved foden af et højdedrag. Her skal vi overnatte, inden vi tager videre mod Reykjavik og Grønland i morgen.
Praktisk info
Priser
Det er kun tilladt at overnatte i de små hytter (samt tilhørende grund) undervejs på vandreruterne. Du kan overnatte indendørs på sovesal i hytterne eller gøre som os og tage dit eget telt med. Pt. (2016) koster det 2.000 ISK (svarende til ca. 125 DKK) pr. person pr. nat at overnatte i eget telt. Mere info om hytterne kan findes her.
En enkeltbillet fra Reykjavik til Landmannalaugar koster fra 8.700 ISK pr. voksen (afhængigt af busselskab), svarende til ca. 544 DKK. Fra Þórsmörk tilbage til Reykjavik koster billetten fra 8.400 ISK (ca. 525 DKK). Se mere hos fx Reykjavik Excursions.
Proviant
Til aftensmad havde vi valgt at medbringe rationer af frysetørret mad for at spare vægt i oppakningen. Man kan i princippet godt vælge at medbringe frysetørret mad til alle måltider, men da det er temmeligt dyrt, valgte vi at medbringe havregryn og sukker til havregrød og rugbrød samt pålæg (nutella, kippers, makrel, leverpostej m.m.) til frokost. Snacks stod vi selv for at medbringe. Mine personlige favoritter er nøddeblandinger samt chokolade. En halv plade chokolade og en håndfuld nødder pr. dag er fint tilstrækkeligt til en med en sød tand som mig.
Pakkeliste
- 1 sæt regntøj (gerne en 3-lags skaljakke og -buks, hvis du har, men ellers vandtæt og åndbart regntøj).
- 1 varm trøje (fx en fleecetrøje eller uldsweater).
- 2 langærmede undertrøjer (jeg foretrækker uld, da det tempererer bedre og ikke lugter, men du kan sagtens tage fx et par syntestiske kiundertrøjer med).
- 3 t-shirts (igen gerne uld, hvis du har. Bomuld holder på væsken, og min erfaring er, at det hurtigt kommer til at føles koldt og klamt, når man holder pauser. Jeg medbragte tre t-shirts, fordi den ene blev brugt som nattrøje, men ellers er to nok).
- 2 par zip-off-bukser (zip-off-bukser er smarte, fordi de både kan bruges som shorts og bukser. Så slipper man for at tage begge dele med eller bruge lang tid på at skifte frem og tilbage, når temperaturerne går op og ned).
- 1 par lange underbusker (igen gerne uld, hvis du har).
- Undertøj til en uge.
- 2 par vandresokker (tykke sokker med polstring under hæl og tæer).
- 2 par indersokker (tynde strømper til at have på under vandresokkerne. Du behøver ikke bruge to-sok-systemet, men fordelen ved det er, at det mindsker risikoen for gnavsår og vabler).
- Liggeunderlag (jeg medbragte et oppusteligt, der ikke fyldte og vejede ret meget, men hvilken type liggeunderlag du medbringer, er lidt op til dig selv. Det kan dog blive koldt om natten, så tag et med en god isolationsværdi).
- Sovepose (en god tre-sæsonspose, der ikke fylder og vejer for meget vil være at foretrække).
- Toiletgrej: Tandpasta, tandbørste, deo, shampoo, solcreme, evt. en lille håndsæbe eller sæbeblade.
- Hurtigttørrende håndklæde (disse håndklæder fylder og vejer langt mindre end et almindeligt frottéhåndklæde).
- Vandresandaler (bruges primært til at krydse vadesteder. De skal have en god sål, som står fast på våde sten, og de skal sidde godt fast på foden, så de ikke bliver revet af af strømmen).
- Evt. et par lette sko (det kan være rart at kunne skifte til andet fodtøj end vandrestøvlerne, når du er kommet frem om aftenen. Vil du spare vægten, kan du evt bruge sandalerne i stedet, men det kan blive koldt).
- Solbriller.
- Spisegrej (tallerken, kop, bestik, viskestykke).
- Lommekniv (er ikke strengt nødvendig, men af gammel vane medbringer jeg den altid).
- Lommelygte (gerne en pandelampe, fordi den frigiver begge hænder).
- Drikkedunk (to halvliters eller en hel liter) og/eller drikkesystem (fordelen ved drikkesystemet er, at du ikke behøver at stoppe op for at drikke undervejs. Desuden har de fleste rygsække i dag et separat rum til drikkesystemet. I “standlejren” om aftenen er en drikkedunk dog mere handy (efter min erfaring), fordi den er nemmere at have med rundt, og den kan stå selv).
Derudover fællesgrej: Telt, Trangia, mad
Det kan desuden være en god idé at medbringe et sæt vandrestave, da de er en stor hjælp, når vadestederne skal forceres.
Praktiske tips
- Teltet: Da vi var mange personer, medbragte vi en større lavu, som blev del i flere dele (indertelt, ydertelt, teltunderlag, stang og tophat) og fordelt ud på deltagerne. Til færre antal personer vil et mindre telt, fx 2-4-mands telt være at foretrække. Du kan få telte i mange materialer og prisklasser. En af de vigtige ting, når det gælder vandring, er vægten. Det er vigtigt, at teltet ikke vejer for meget, og gerne ikke meget mere end 1 kg pr. person, der skal sove i teltet.
- Trangia: En gastrangia er at foretrække, da den er mere økonomisk og koger vand langt hurtigere end sprit. Vær dog opmærksom på, at gaspatroner ikke må medbringes i flyveren, så du skal købe nye i Reykjavik.
- Tøj: Det er ikke nødvendigt at have mere end to sæt tøj med. Det ene sæt har du på ved afrejsen, det andet pakker du ned, gerne i en vandtæt pose (fx drybag), så du altid er sikker på at have et sæt tørt tøj.
- Vejene i Landmannalaugar og omkring Þórsmörk serviceres først fra 1. maj. Derfor kører busserne først fra denne dato, og ligeledes har campingpladserne heller ikke åbent før 1. maj.
- Island ligger i tidszonen GMT +0, og er dermed én time efter Danmark. Til gengæld bruger Island ikke sommertid, og er derfor i sommerhalvåret to timer bagud i forhold til Danmark.