Resumé

 

Jeg er en engageret og nysgerrig, nyuddannet cand.ling.merc. i interkulturelle markedsstudier med stor erfaring i planlægning, udvikling og gennemførelse af kurser og events. Jeg har skrevet speciale i destinationsbrandværdi og har tidligere arbejdet med udvikling af forskellige salgs- og markedsføringsmaterialer, søgemaskineoptimering og udarbejdelse af produktbeskrivelser. Fra mit frivillige arbejde som spejder er jeg vant til at kommunikere med mange forskellige interessenter og holde styr på samspillet. Jeg går struktureret og selvstændigt til værks, ser positivt på tingene og holder høj kvalitet gennem fokus på detaljerne.

 

Du kan se mit fulde CV på LinkedIn og eksempler på tidligere opgaver her.

CV highlights

 

Highlights fra uddannelse og erhvervsarbejde:

 

  • Uddannet cand.ling.merc. i interkulturelle markedsstudier m. tysk v/Copenhagen Business School. Under studiet har jeg været på to udlandsophold af hver et halvt år, og jeg har afsluttet studiet med speciale inden for destinationsbrandværdi.
  • 9 års erfaring som sælger (deltid) hos ComputerCity og Spejder Sport. Som sælger er en af mine vigtigste funktioner at kunne lytte til kundens behov og ønsker og rådgive bedst muligt ud fra dette. En god forståelse for kundens købsbeslutningsproces inden for de givne områder, hjælper mig desuden til at have en bedre forståelse for kundens udgangspunkt.
  • 4 års erfaring (deltid) indenfor markedsføring hos ComputerCity, VisitDenmark i Hamborg og Bach, Drud & Larsen. Jeg har i disse stillinger især siddet med produktbeskrivelser, søgemaskineoptimering (SEO), sociale medier og markedsresearch.
  • 1/2 års erfaring (deltid) som dansk-tysk oversætter inden for webhandel og markedsføring (primært beklædning og sportsudstyr).

 

Highlights fra frivilligt arbejde:

 

  • 9 års erfaring som spejderleder for børn og unge i alderen 10-18 år. Som spejderleder har jeg opnået en god del erfaring i projektledelse ved at være ansvarlig for ugentlige spejdermøder, weekendture og længerevarende ture.
  • 7 års erfaring med udvikling, planlægning og gennemførelse af kurser. Jeg har i syv år været med i kursusteamet på PLan Platypus, et ungdomsledelseskursus i Det Danske Spejderkorps. Arbejdet her har givet mig praktisk erfaring med afviklingen af kurser, og på kurset har vi arbejdet indgående med persontyper, læringsstile, anerkendende ledelse og styrkebaseret fokus.
  • 2 års erfaring med udvikling, planlægning og gennemførelse af mindre workshops. Fra 2012-2014 underviste jeg i mine egne moduler på Uddannelsesmarkedet, et workshop-baseret kursus for voksne hos Det Danske Spejderkorps. Modulerne omhandlede læringsstile (med fokus på brug i praksis) samt evaluering med børn.
  • Medlem af projektgruppen for Gentofte-Tasiilaq spejdersamarbejde siden 2011. Gennem min rolle i projektgruppen har jeg fået stor erfaring med at kommunikere med mange målgrupper på forskellige niveauer. Du kan læse mere om projektet her.
  • Formand for aktiviteten ”Rejser” på Spejdernes Lejr 2017. Denne rolle har også givet mig erfaring med at kommunikere med mange forskellige målgrupper på forskellige niveauer. Derudover har jeg fået brugt projektledelsesværktøjer i stor skala, og udviklet min evne til  at holde overblik og styre koordineringen og samspillet mellem mange interessenter. Rollen kræver desuden økonomisk overblik og kendskab til HRM, idet jeg kommer til at være ansvarlig for de ca. 100 mennesker, der skal hjælpe med at drive aktiviteten på selve lejren. Du kan læse mere om "Rejser" her.

 

Kurser og certifikater:

 

  • Grundlæggende kursus i InDesign v/Kommunikation & Sprog og Intellia.
  • Kursus i Projektledelse (diplomniveau) v/ UC Syd.
  • Deutsch Exzellent (tysk svarende til niveau C1 på den europæiske referenceramme for sprog) v/Deutschkurse bei der Universität München e.V.